Navn
Christina Åstrand – violin
Therese Åstrand Radev – cello
Per Salo – klaver
Radi Åstrand Radev – obo

Ensemble Stralo

Fire musikere – solister og kammermusikere med baggrund i de fineste danske orkestre og med en relation der går udover det professionelle samarbejde, har dannet et ensemble. Med en blandet besætning af både stryge- blæse og tasteinstrumenter, har ensemblet et helt særligt og anderledes lydbillede og en naturlig fleksibilitet. De spiller musik fra renæssancen til helt nyskrevet musik og byder på en anderledes koncertoplevelse.

Radi Åstrand Radev – obo

Født i Sofia, Bulgarien og opvokset i Tyskland; Radev har været ansat i mange prominente stillinger som solo-oboist, herunder Hamburger Philharmoniker, Det kgl Kapel, DR Underholdningsorkestret og Den kgl Livgarde. Han har desuden i længere perioder fungeret som solo-oboist i Malmö Symfoniorkester, Århus Symfoniorkester og DR Symfoniorkestret. Stor koncertvirksomhed som solist og kammermusiker i hele Skandinavien og Tyskland. Medstifter af Det kgl Kapels Blæserkvintet.

Christina Åstrand – violin

Koncertmester i DR Symfoniorkestret siden 1993. Meget aktiv solist og kammermusiker. Hendes repertoire er meget alsidigt og spænder fra de klassiske komponister til helt nyskrevne værker. Bl. a. har flere danske komponister skrevet og tilegnet værker til hende. Både ved koncerter, men også gennem talrige indspilninger både af violinkoncerter og kammermusik, gør hun en særlig indsats for at udbrede kendskabet til dansk musik i ind- og udland. Har i mange år spillet sammen med Per Salo i Duo Åstrand/Salo.

Therese Åstrand Radev – cello

Cellist i Det Kgl. Kapel siden 2005. Uddannet i Århus, Amsterdam, Chicago og London. Stor koncertvirksomhed i ind- og udland både i solistiske sammenhænge og som en særdeles aktiv kammermusiker. Mangeårigt medlem af Cailin Kvartetten, som har vundet 1. priser i Sverige’s Internationale Kvartetkonkurrence samt P2’s Kammermusikkonkurrence. Medstifter af Messer Kvartetten, som spiller på elektriske strygeinstrumenter og arbejder med eksperimenterende musik- og koncertformer.

Per Salo – klaver

Pianist og organist i DR Symfoniorkestret siden 1989. Masters Degree i klaver fra Juilliard School of Music, New York. Salo er en aktiv solist og kammermusiker. Udover de klassiske værker består hans repertoire af mange danske og nutidige værker og mange danske komponister har skrevet musik til ham – herunder Per Nørgård som skrev og dedicerede sin klaverkoncert Concerto in due Tempi til ham. Salo’s koncerter har bragt ham rundt i Skandinavien, Europa samt Korea og USA. Har i mange år spillet sammen med Christina Åstrand i Duo Åstrand/Salo.

Menu