Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Samtaleforedrag v. Bo Holten og Tobias van der Pals om Leopold van der Pals

26. juli 9:30

Leopold van der Pals blev født i 1884 og voksede op i Skt. Petersborg med en dansk mor og en hollandsk far, der var konsul i byen. Dengang var Skt. Petersborg og Paris de største kulturbyer. Store komponister som Tchaikovsky, Rimsky-Korsakov og Rachmaninov samt den sidste Zar og flere af periodens mest kendte balletdansere kom alle i barndomshjemmet. Van der Pals begyndte at komponere som 12-årig. Kort før den russiske revolution i 1905 rejste han 19 år gammel til Europa for at studere i Schweiz. På anbefaling af Rachmaninov flyttede van der Pals efter fire år til Berlin for at studere videre hos Reinold Gliere (som også underviste Prokofiev.)

Allerede som 25-årig fik Leopold van der Pals sin første symfoni uropført af Berliner Philharmonikerne. Pressen tog særdeles godt imod musikken, og i de kommende år blev adskillige af hans værker opført i både Europa og USA. To af hans symfoniske digte blev uropført af New York Philharmonikerne i 1911. The New York Times, The Sun og flere andre internationale medier roste værkerne og sammenlignede Leopold van der Pals med Debussy. Van der Pals blev gift, fik en datter og flyttede til Schweiz.

Da Første Verdenskrig brød ud, havde han stadig en lejlighed i Berlin, og han måtte under stort besvær hente sine ting og køre dem ud af Tyskland, gennem skovene på hestevogn, mens krigen rasede. Han komponerede under Første Verdenskrig den elegie, der er blandt de værker, som nu udgives for første gang. Han komponerede nu uafbrudt og dækkede alle genrer: Koncerter, symfonier, sange, kammermusik mv. Men så blev hans kone syg. De måtte flytte fra Schweiz og boede i løbet af de næste elleve år på 80 forskellige sanatorier! Konens sygdom blev værre, og samtidig var livet som hjemløs nomade dybt problematisk for van der Pals. Han fik ikke tid til at komponere, at vedligeholde sine kontakter eller at være tilstede og høre sine værker blive opført. Samtidig havde han dårligt råd til udgifterne til de mange rejser og sanatorier.

Efter hans elskede hustrus død i 1935 boede van der Pals en tid i Ascona ved den italienske grænse, hvor han skrev 80 digte til hendes minde, mens hans sørgede. Kort derefter valgte han 45 af disse digte, som han skrev musik til: Dem Geiste meiner Frau (Min kones sjæl), sangcyklus opus 96. Fyrre år gammel fik Leopold van der Pals gennem sin bror, dirigenten Nikolai van der Pals, mulighed for at komme tilbage til musikken via en koncert med Wiener Symphonikerne. Her blev van der Pals’ anden symfoni uropført, og den blev en kæmpestor succes.

Bedst som tingene var ved at vende til det bedre for van der Pals, brød Anden Verdenskrig ud. Store dele af Europa blev ødelagt, og der var ved krigens afslutning så godt som ingen musikere, ingen instrumenter og ingen koncertsale tilbage. Mange kunstnere opgav ævred og gjorde aldrig comeback. Andre flyttede til USA og fik genstartet deres karrierer, bl.a. Bartok. Men ikke Leopold van der Pals. Han blev i Schweiz og komponerede indtil sin død. Her skrev han musik, som var romantisk-impressionistisk, men som blev overskygget af den nye wiener-skole. Efterkrigstiden levnede ikke plads til en stor tænker og impressionist, der havde sat sig ind i den tjenstlige kunst. Da Leopold van der Pals døde i 1966, 83 år gammel, havde han skrevet 252 værker, heriblandt 9 operaer, 4 symfonier, 500 sange, sonater og kammermusik i alle de etablerede besætninger. De tusindvis af anmeldelser van der Pals samlede om sin musik vidner om den karriere, som ikke længere var.

Detaljer

Dato:
26. juli
Tidspunkt:
9:30
Menu